Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Guitarkoncert i Kirken

MAJ
19

Guitarkoncert i Kirken


Dato Torsdag d. 19. maj 2022, kl. 19:30
Sted Sanderum Kirke, Sanderumvej 144, 5250 Odense SV
Guitarkoncert i Kirken

Den internationalt anerkendte og prisvindende guitarist Jonas Egholm byder d. 19. maj på koncert i Sanderum Kirke.
Jonas vil med sin guitar tage publikum på en musikalsk rejse ved at præsentere noget af guitarens mest virtuose repertoire.
Der kan forventes en uforglemmelig oplevelse med musik helt fra Danmark til England, Spanien og Sydamerika.

Jonas Egholm (f. 1997) har opnået international anerkendelse og har modtaget stor ros for hans unikke musikalitet og tekniske færdigheder på den klassiske guitar.
Han har I en alder af 24 år spillet koncerter i Kina, Japan, Spanien, Færøerne, Tyskland, Chile, Rumænien, Montenegro, Bosnien-Herzegovina, Frankrig, Ungarn og Danmark m.m.

Derudover har Jonas spillet med DR-symfoniorkestret, Sønderjyllands Symfoniorkester og Diamantensemblet samt lokale orkestre som Vejle Symfoniorkester, Fredericia Symfoniorkester og Fredericia Byorkester.
Han er uddannet fra det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København under Jesper Sivebæk, hvor han nu også studerer i solistklassen.


Jonas har modtaget og vundet mere end 17 priser og præmier nationalt og internationalt hvoraf nogle af de mest bemærkelsesværdige er Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatets Talentpris 2021, Jacob Gades Store Legat 2021 og Léonie Sonnings Talentpris 2020.
Jonas har vundet førstepræmier i Guimaraes International Guitar Competition (Portugal 2021), International Guitar Festival José Tomás Villa de Petrer (Spanien, 2020), Sarajevo International Guitar Festival and Competition (Bosnien-Herzegovina, 2019) m.fl.

I 2020 studerede Jonas på det prestigiøse kursus ”Máster Guitarra Alicante” i Alicante, Spanien, hvor han modtog undervisning og arbejdede tæt med nogle af verdens førende guitarister, herunder David Russell, Ricardo Gallén, Hopkinson Smith, Łukasz Kuropaczewski, Ignacio Rodes, Xavier Días-Latorre og Tilman Hoppstock. Han dimmiterede i 2021 med topkarakter (Cum Laude).
I 2019 vandt Jonas titlen som Eurostrings Artist, hvor han som følge spillede og gav masterclasses til adskillige guitarfestivaler i Europa.
I 2020 vandt han førstepræmien i International Guitar Festival José Tomás Villa de Petrer, hvoraf en del af prisen består af fire koncertturnéer i henholdsvis Brasilien, Argentina, Mexico og Spanien samt en pladekontrakt.