Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sogneaften - Mit sælskind

NOV
17

Sogneaften - Mit sælskind


Dato Torsdag d. 17. november 2022, kl. 19:00
Sted Sanderum Kirke, Sanderumvej 144, 5250 Odense SV
Sogneaften - Mit sælskind

Mit sælskind. Forestilling ved Anette Jahn.

Forestillingen bygger på det fascinerende og fængslende Færøske og Islandske sagn om sælpigen. Sælpigen lever med sit eget folk under vandet - sælfolket - som en enkelt nat hver måned kommer op af vandet, lægger deres sælskind på en klippe og danser nøgne rundt som mennesker hele natten under fuldmånen. Resten af måneden lever de som sæler under vandet. 

En nat kommer en fanger forbi og forelsker sig i den yngste og smukkeste af alle pigerne. Han stjæler og gemmer hendes sælskind væk, så da de andre om morgenen er smuttet ned under bølgerne, kan sælpigen ikke følge efter.
Fangeren inviterer hende med ind på land, og de lever som mand og kvinde og får også et barn. Hver dag går hun ned til klipperne og spejder ud over bølgerne. Hun har mistet noget, som var hendes, og som hun længes efter.
Hun ved ikke, at manden har låst hendes sælskind inde i en stenkiste.
Da hun efter syv år sygner hen, finder hun en dag nøglen.
Men hvad så med hendes barn?