
Musikalsk foredrag med LARS JAKOBSEN
”Vi mærkelige mennesker”
Det musikalske foredrag handler om os ”mærkelige” mennesker, om hvordan vi bøvler rundt, gør sære ting, er gode, slemme, troværdige, løsagtige, ligetil eller kringlede.
Det handler bl.a. om generationerne, om livsklogskab, tro, tvivl, trivsel, mistrivsel, humor.
Vores bøvl med EDB, P-vagter og brugte biler kommer vi også omkring.
Alt sammen fortalt med lune historier og egne sange, fremført med musikalitet og humor. Og så skal vi selvfølgelig synge nogle kendte fællessange.
Lars bor i Lønstrup ud mod Vesterhavet, tæt på hvor Niels Hausgaard har sin dagligdag, og han er præget af den samme underfundige nordjyske humor i sine fortællinger og sange.
Han har udgivet flere CD’er gennem årene. I 2014 udgav han:
”Vi mærkelige mennesker”, ”Hvorfor nu det..” i 2015 , ”LigeudPåtværs” i 2018, ”Nu er dagen snart til ende” i 2018 og senest i 2021 ”En egn så vindblæst”. Sangene kan høres på Youtube, Spotify m.fl.
Alt i alt er der lagt op til et par timer med hygge, alvor og sjov, god musik, gode historier og et godt grin.
Lars Jakobsens motto er ”Musik med indhold og underhold”