Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Babysalmesang

JUN
16

Babysalmesang


Dato Fredag d. 16. juni 2023, kl. 10:00
Sted Sanderum Kirke, Sanderumvej 144, 5250 Odense SV
Babysalmesang

Fra juni måned 2023 er der igen babysalmesang i Sanderum Kirke.
Vi mødes i Sanderum Kirke følgende fredage kl. 10.00:
2/6  - 9/6  - 16/6  - 23/6  - 30/6     

Babysalmesangen ledes af organist Ida Hovalt Jensen og sognepræst Pernille Svendsen.

Tilmelding via dette link: https://forms.churchdesk.com/f...

Salmer er en vigtig del af vores kulturarv.
Babysalmesang er en mulighed for at give nogle af de smukke salmer videre til vores børn.

Selvom de små ikke forstår teksterne, kan de alligevel opfange lyden og stemningen i salmerne. Undersøgelser har vist, at dét børn hører de første måneder af deres liv, glemmer de aldrig.

Stemmen og sangen i forening med berøring og bevægelser spiller en meget vigtig rolle i spædbarnets udvikling. Netop disse ting er i fokus til babysalmesang. 

Forældres stemmeklang formidler tryghed og nærhed, ligesom den syngende forældrestemme kan formidle fornøjelse, leg og overraskelse. 

Babysalmesang giver desuden en mulighed for at være i det smukke kirkerum og nyde den særlige klang på en uformel måde. 

Her kan skabes en helt særlig stemning af ro og fordybelse til glæde for både forældre og babyer i en til tider travl og larmende hverdag. 

  • Til babysalmesang synger, danser og vugger vi og laver fagter til salmer og sange.
  • Vi både sidder ned og bevæger os rundt i kirken.
  • Vi bruger forskellige instrumenter og rekvisitter for at stimulere barnets sanser.
  • Vi bruger både gamle og nyere salmer, remser, børnesange og klassisk musik.
  • Babysalmesang varer ca. 40 minutter. Bagefter er der mulighed for lidt hyggesnak og en kop kaffe eller the.
  • Babysalmesang er primært for babyer mellem 3 og 10 måneder.
  • Man behøver ikke at synge godt for at tage sit barn med til babysalmesang. Et spædbarn synes altid, at dets egne forældres stemmer er de smukkeste i verden, så alle kan være med
  • Babysalmesang er et gratis tilbud til alle forældre om at komme i kirken og synge med deres baby.