Torsdag d. 19. september 2019 (hele dagen)

Sogneudflugten 19. september 2019  kl. 8.30 (afgang fra P-pladsen ved Sanderum Kirke)

Vi skal i år til Vestsjælland, hvor vi først kører til Holsteinborg Gods og skal have en rundvisning. For de, som er skrappe til Danmarkshistorie, er det jo stedet, hvor Danmarks første juletræ er nævnt i litteraturen – og vi skal se de flotte rum, hvor Wilhelmine Holstein tændte juletræet i 1808. HC Andersen var en hyppig gæst og vi skal se Rewentlowstuen, og rundvisningen giver os et lille indtryk af parken ved godset, der har arealer på 1386 hektarer. Der vil også blive lejlighed til et kig på godsets 2-etagers private kirke.

Derefter går turen til Sorø, hvor vi skal have en middag på ”Støvlet-Katrine” (drikkevarer er ikke inkluderet). Efter middagen kommer vi til Sorø Kloster, hvor vi bliver rundvist på Sorø Akademi – og måske kan få et glimt ind i den store klosterkirke, der er under restaurering.

Herefter kører bussen os til Mullerup Kro, hvor vi får eftermiddagskaffen direkte ned mod Storebælt. Der vil blive serveret bolle, kringle og lagkage. Vi forventer at være hjemme igen sidst på eftermiddagen.

Prisen for at deltage er sat til 500,- kroner og dækker bustur, entre og middag (eksklusive drikkevarer) og eftermiddagskaffe

Tilmelding sker til Sanderum Kirkekontor tlf. 6617 3031 eller mail: sanderum.sogn@km.dk  – der er begrænset antal pladser.

John Pretzmark Ramskov