×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 11. september 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Kunne du tænke dig at dele dine læseoplevelser med andre, så kom og vær med i Sanderums Sognegårds litteraturkreds.

Litteraturkredsen er ledet af sognepræst Susanne Holst.

Temaet for sæsonens bøger er nationalitet. Hvad danner et folk og hvilke forskel-ligheder er der imellem os. Vi lever i en global verden, hvor vores forskelligheder udviskes. Alligevel er der noget, som bliver ved at være særligt for danskere, rus-sere, japaner og afrikanere. De fire befolkninger repræsenteres igennem de fire bø-ger, vi skal læse. Så ud over at være gode romaner, kan vi også gå på jagt efter et folks særlige måde at tænke og være på, hvis det findes. Hvilke værdier grundlæg-ger et folk og hvor meget er bundet i religion. Jeg håber, at vi sammen må få nogle gode læseoplevelser og berigende samtaler om emnet.

Litteraturkredsen indledes hver gang med et kort oplæg. Derefter samtale og drøf-telse af aftenens bog og tema.

Alle bøger kan købes over nettet eller i boghandel.
Der er selvfølgelig også mulighed for at låne på biblioteket.

Det koster 35 kr. pr. gang for ost og rødvin

Af hensyn til traktementet vil vi gerne have en tilmelding enten til hele sæsonen eller til de enkelte arrangementer.

Tilmelding senest en uge før arrangementet enten til kirkekontoret tlf. 66173031 eller mail shho@km.dk

Onsdag d. 11. september kl. 19.30:

Johannes V. Jensen: "Kongens fald" 

En gammel klassiker, som de fleste kender og betegner som en af de bedste bøger, de har læst. Samtidig er den også nævnt som en af de bøger, der bedst beskriver den danske mentalitet og den danske natur.

Hovedpersonen er student og senere soldat, Mikkel Thøgersen. Hans liv løber paral-lelt med Kong Christian d. 2. og afspejler bevægelsen fra storhed til fald. Vi er i 1400 tallet og bevæger os ind midt i 1500 tallet, men samtidig så er vi også i over-gangen fra det 19.årh, hvor forfatteren lever, til den begyndende modernitet i det 20.årh.. Det er en roman om folkesjælens fallit. Hvor de to hovedpersoner hver for sig er tabt i selvrefleksion og splittelse mellem tvivlen og dyrkelsen af det nye.