Sogneaften: Hvad blev der af hviledagen?

NOV
17

Sogneaften: Hvad blev der af hviledagen?


Dato Tirsdag d. 17. november 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Sanderumvej 144, 5250 Odense SV

Når vi planter et frø, kan vi ikke med det samme nyde frugten.
Vi må vente til frøet spirer, vokser og til sidst sætter blomst og bærer frugt.
Dette billede på menneskelivet møder vi mange gange i Bibelen.
I dag har vi glemt denne vigtige visdom og vi tror at vi skal høste frugten med det samme, vi har sået frøet. Derfor får vi ofte ikke den nødvendige hvile imellem opgaver og gøremål, fordi vi har travlt med at præstere og komme videre til det næste. 
Stress, depression og angst bliver en følgevirkning af vores hektiske måde at leve på.

Hvad blev der egentlig af hviledagen og sabbatten, som Gud gav mennesket fra skabelsen?

Præsterne giver et bud på, hvad Bibelen siger om præstation og hvile, stilhed og travlhed.  Vi mødes i kirken og bagefter er der fællesspisning i Sognegården.
Pris for mad 60 kr. 
Tilmelding til sanderum.sogn@km.dk senest 10. nov.