Præsentation af Kamille, ny kirkegårdsleder på Sanderum Kirkegård:

Jeg hedder Kamille Szilas-Hansen og er ny kirkegårdsleder på Sanderum Kirkegård.

Jeg er 28 år, gift med Christian Emil, bor i Odense C og er uddannet have- og parkingeniør fra Skovskolen, Københavns Universitet i 2015.
Jeg har de seneste år beskæftiget mig med kirkegårdsdrift og udvikling på flere forskellige niveauer.
Jeg fik interesse for kirkegårde gennem mit studie, hvor jeg skrev bachelorprojekt om stauder på kirkegårde.

Jeg har erfaring fra kommunale kirkegårde med planlægning og udvikling og senest arbejdet som graver og kirketjener på en lille landsbykirkegård, som har givet mig meget praktisk erfaring.


 

Nu føler jeg mig klar til at tage udfordringen op som kirkegårdsleder, og jeg glæder mig over at kunne være med i både administration, drift og udvikling og har ønsker om at gøre kirkegården til et blomstrende og indbydende sted, hvor folk holder af at komme.