Vi er nu ved at gøre kirkegården forårsklar.

Grandekorationerne bliver fjernet fra gravstederne, bedene bliver fyldt op med ny jord og gødning og inden længe plantet til med dejlige forårsfriske stedmoderblomster. 

Som billedet her viser, har vi ligeledes ryddet op på plænestenene.
Rette ejermand til krukker, lygter, sten osv. kan derfor komme forbi kirkegårdens materialeplads i vores åbningstid og hente div. genstande.

Desværre kan vi konstatere, at flere af kransene og dekorationerne er sat fast med lange søm, teltpløkker og jernspyd samt bundet fast til kirkegårdsvaserne.
Det vil vi gerne frabede os fremover, da det kan være til fare for vores medarbejdere, når de samler dekorationer sammen.

Åbningstider: Mandag til torsdag fra 07:00-15:30 og fredag 07:00-12:00.

 

Stedmoderblomsterne er nu ankommet til Sanderum Kirkegård, men vi må desværre vente med at få dem i jorden, da kirkegårdens personale er hjemsendt i 14 dage.

Kirkegårdsriver og vandkander er sat ud på kirkegårdens afdelinger, og vandet på kirkegården bliver åbnet på onsdag d. 18. marts. Indtil da, kan man hente vand ved den udendørs vandhane ved graverbygningen.