Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Juleprædiken 2020 SH

Juleaften-20

Det er en underlig jul vi skal fejre i år.
Den kan slet ikke blive, som vi plejer, som vi gerne vil have den.
Vi har ventet og holdt vejret og tænkt, måske og ved ikke og bare vi nu kan. Julen har været taget ud af vores hånd. Sådan var det også i juleevangeliet, som vi hørte. Maria der ventede et barn og egentlig mest havde brug for at hvile, men så kom kejser Augustus med en befaling om at skrive hele verden i mandtal. Josef og Maria måtte give sig af sted på den lange rejse fra Nazaret til Betlehem og da de kom frem var alt optaget. Det hele var så uheldigt, som det kunne blive og alt var ligesom taget ud af deres hånd.

Dog så finder de en stald. Den er varm, de finder noget hø, barnet bliver født og i det øjeblik er alt glemt, alt trængsel på et øjeblik overvundet.

Sådan må vi også se vores jul her i kirken. En masse ting er i denne tid taget ud af vores hånd. Vi skulle været gået ind i kirken og hørt evangeliet om Jesus, Guds søn, der blev født i en verden fuld af trængsel. I en mørk stald uden fødselshjælp, alene var de og dog så kom de nærmeste, hyrderne, forbi og ønskede tillykke med barnet og tilbad det nye forjættende, som var lovet ved dette barns fødsel. Og sådan må vi også se evangeliets ord i dag, som ord til os om, at verden med al dens nød og trængsel er lagt i det nyfødte barns hånd. Barnet som rummer det nye. Barnet, som går med frimodighed ind i fremtiden, som er foran os.

Der kommer igen en tid efter denne, hvor vi må samles i fællesskaber og glæde os sammen. Der bliver igen lys og luft og frihed og masker og visir, som skal brændes og smides ud. For Gud har omsorg for os. Det har han vist i barnet, som fødes i Betlehem julenat.

”Jeg vil sende jer en frelser, som skal forløse jeres folk” – profeterede de gamle – ”han vil vise jer barmhjertighed, han vil forløse jer af trængslen og han give jer fred i hjertet og hvile for al det, som tynger”. Og Jesus kom og han gav os troen, så vi kan tro på mere end vi ser. Han gav os håbet, så vi kan holde os selv og hinanden oppe og han gav os kærligheden.

Maria og Josef var nok alene og langt hjemmefra, der var ikke plads til dem i herberget, men Gud sendte nogle andre med godt bud, hyrderne på marken. Gud lod sit under ske, et barn kom til verden på trods af alle forhindringer. Gud gav et varmt sted, stalden, han gav dem tro og håb gennem sine sendebud og han gav dem kærligheden til hinanden, til barnet og til den Gud, som giver.

Ved det lever vi og er vi. Derfor er det al lovsang værd og selvom vi ikke kan synge den ud i dag, så kan vi bede i taknemlighed for, at vi forsat lever med hinanden trods afstand, at vi husker på den, som bor ved siden af os, vi kan ringe, vi kan skrive, vi kan tale om det der er svært og støtte og vi kan holde hinanden oppe på, at Gud vil lade al blive godt, for vi er hans børn. Det blev vi i dåben, hvor vi opstod til et nyt liv, som er evigt og rummer sommeren, glæden og opstandelsen i sig.

Gud har sagt, at han vil gøre nyt af os og han gør det midt i denne tid, hvor vi mere end nogensinde forstår hvad fællesskab, klem og knus betyder. Lad os ikke glemme det, når pandemien er forbi. Lad os huske, at vi er båret af Gud og at intet kan slukke det lys, som blev tændt julenat. Det lyser igennem mørket og trænger igennem alle sprækker og solen står op og giver os en ny dag. Amen

Sognepræst Susanne Holst