Der oprettes ikke et hold i babysalmesang i 2014. 

Babysalmesang

I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn, ja også for det ufødte barn. Musik stimulerer barnets udvikling. Salmer og salmemelodier er specielt gode på grund af de nuancerede klange og de ofte storslåede poetiske dybder i salmerne.

Onsdag formiddag har nybagte forældre muligheden for at komme og være sammen med deres babyer om sang, musik, bevægelse og snak. Vi mødes i Sanderum Kirke, Sanderumvej 144,  onsdag formiddage kl. 10.30-11.30 

Babysalmesang er et af de nye tiltag inden for kirken. Musik og sang er med til at stimulere barnets personlige udvikling i en positiv retning. Også helt små børn har stor glæde af sang og musik.

 

Temaet vil variere fra gang til gang, så vi kommer rundt om forskellige emner. Formålet er at synge og lære nogle af vores kendte gamle salmer, men også mange nye salmer (til f.eks. dåb) og børnesange, som børnene måske allerede kender.

Sang- og musikkundskaber er ingen forudsætning! 
Alder ca. 2-7 måneder (babyerne må ikke kunne kravle endnu!) 
Tilmelding nødvendig, til kirkekontoret: 6617 3031 / sanderum.sogn@km.dk

Et varmt tæppe, dyne eller underlag medbringes hjemmefra, så børnene ikke fryser på gulvet.

Organist Karen Hedelius og sognepræst Pernille Svendsen. 

Ved afbud, kontakt da venligst Pernille Svendsen.